Velkommen til Brevens Bruk
Brevens Bruk AB er en del af Bystad Holding AB-koncernen (moderselskabet) og er i dag en moderne skov- og landbrugsvirksomhed med et ejendomsadministrationsselskab. Historisk set var Brevens Bruk primært et jern- og støberi, men i dag er der ikke længere en sådan drift.
Hovederhvervet er i dag skovbrug, som drives bæredygtigt på 13.800 hektar produktiv skovjord. Virksomheden er dobbeltcertificeret i henhold til FSC® og PEFC™. Det betyder at vi driver langsigtet drift med hensyntagen til økonomiske, sociale og miljømæssige værdier.
Landbruget drives på cirka 500 hektar, hvoraf cirka 320 hektar er selvdrevet, resten er forpagtet. Siden sommeren 2018 har Brevens Bruk AB drevet økologisk landbrug med produktion af kvæg fra 2019.
Ejendomsvirksomheden er fokuseret på drift af erhvervslokaler, lejlighedsbygninger og korttidsudlejninger med en langsigtet ambition om at øge turismeaktiviteterne.
Omkring halvtreds kilometer sydøst for Örebro ligger Brevens Bruk, en velbevaret og smuk landsby, sandsynligvis det fineste eksempel på gammel svensk jernbrugstradition – bevaret i mere eller mindre sin oprindelige stand.
Navnet Breven, som betyder “bred mose”, minder os om, at byen er omgivet af meget vand. Mod vest finder vi søerne Botaren og Sottern, og gennem byen løber Brevensån – en del af Nyköpingsån – videre østpå mod Kullasjön og Högsjön. Sottern har også en beskyttet skærgård med blandt andet fiskeørn, svartbag og havterne.
En gåtur gennem byen er en rejse gennem historien og samtidig en fryd for øjnene. Blandt bygningerne er herregården fra 1698, kirken fra 1842, højovnen og risteriet ligeledes fra det 19. århundrede, hvor især risteriet er blevet en af Brevens Bruks mest berømte bygninger med sit ottekantede tag, og der kan man tage på guidede ture eller deltage i forskellige arrangementer.
I det gamle tømrerværksted finder vi i dag en aktiv lokalhistorisk forening. Derudover har Breven sit eget museum, der viser jernproduktionen, og et modelmuseum, der viser støbte modeller.
I de gamle møllebygninger finder vi også en kunsthåndværkerbutik, et galleri og den mere moderne “Brevensgården” med pub, restaurant og mødelokale. Der er også huse og lejligheder til udlejning både i og uden for selve samfundet under ledelse af Brevens Bruk AB.
Der arrangeres regelmæssigt forskellige arrangementer såsom julemarked, musikaftener osv.
Brevens Bruk er i dag klassificeret som en kulturhistorisk national interesse.
Miljø
Brevens Bruk har et unikt bygningsmiljø med en bygningsstruktur, der minder om de velkendte jernstöberier i for eksempel Uppland. Størstedelen af de bygninger der i dag præger miljøet, blev tilføjet i 1830’erne-40’erne. Det var en succesfuld og ekspansiv tid for byen, og derefter blev de økonomiske betingelser skabt for det karakteristiske bygningsmiljø der præger Brevens Bruk.
Senere i det 19. århundrede blev flere produktionsbygninger og boliger til ansatte tilføjet. De fik et lignende design med pudsede facader og områder i glat puds. I 1840’erne blev der bygget en kirke i nyklassicistisk stil. Kirken blev også brugt som skole for før en specialskole for byens børn blev bygget i 1870’erne. Kirken var ejet af jernværket indtil 1940’erne. Den tilhører i dag Asker-Lännäs pastorat.
Som det var sædvanligt i denne type miljø, fik skolen et for tiden meget overdådigt design med en næsten monumental karakter. Skolen blev bygget, fordi Sofia og Johan August Anckarsvärd finansierede opførelsen af en skole. Ved siden af skolebygningen blev der i 1914 også bygget en bolig for lærere og en præst.
Den eneste bygning, der blev tilføjet til den centrale del af miljøet efter det 19. århundrede, er kontoret, som blev bygget i en tilpasset stil i slutningen af 1940’erne. En anden ændring, der skete i løbet af det 20. århundrede, var, at den lyserøde farve på jernværkets bygningerne blev ændret til nutidens okkergule farve i løbet af 1930’erne.
I betragtning af at bygningerne og anlæggene i Brevens Bruk er blevet klassificeret af Länsstyrelsen som havende “særlig høj kulturel og historisk værdi”, er store dele af Brevens Bruk blevet erklæret som fredet.
Brevens Bruk har middelalderlig oprindelse. Brevens gård nævnes i 1317, da den blev doneret til Riseberga kloster af præst Laurentius i Kumla.
I 1676 fik Claes Rålamb (1622-1698) tilladelse fra Bergskollegium til at starte et jernværk og etablerede derefter blandt andet en stangjernssmedje med hamre ved Lilla Breven. For yderligere at forfine jernet blev der bygget en riflet hammer (en hammer til svagere smedegods end stangjern). Tilgængeligheden af skov var hovedårsagen til, at Rålamb fik tilladelsen, betingelsen var, at han ville tage trækul til jernproduktion fra sin egen skov. På det tidspunkt havde staten en ambition om at decentralisere jernhåndteringen til steder uden for Bergslagen på grund af manglen på skove i det område. Brevens Bruk havde de naturlige betingelser for jernværksdrift med god adgang til vandkraft og store, relativt upåvirkede omkringliggende skove.
Hans søn Gustaf Rålamb (1675-1750) overtog møllen efter sin far. Han udvidede forretningen og købte møllen ved Stora Breven, en halv kilometer nedenfor Lilla Breven. Stora Breven kom til at hedde Nedre Bruket. I dag er to bygninger fra det 18. århundrede bevaret på Nedre Brukets sted.
I midten af det 18. århundrede steg prisen på stangjern, og det blev rentabelt at bringe malm ind fra fjerne steder som Utö i Stockholms skærgård. Fra Utö blev malmen transporteret på pramme over Mälaren og Hjälmaren og videre til Brevens Bruk.
Efter Gustaf Rålambs død i 1765 begyndte man at nedbryde det godskompleks, han havde opbygget. I 1774 blev ejendommen solgt til ryttermesteren David Henrik Hildebrand (1761-1808). Han havde betydelige økonomiske aktiver og var blandt andet ejer af Ericsberg i Södermanland. Han oprettede Bystad og Breven som en fideikommis i 1778.
Fideikommissen blev overført til hans niece Sophia Ulrika Bonde (1787-1867), som i 1815 giftede sig med generaladjudanten, greve Johan August Anckarsvärd (1783-1874). De udviklede produktionen og fandt nye markeder for jernværkets forskellige produkter, blandt andet ved at fremstille komponenter i støbegods til de maskiner, der dengang var nødvendige for den omfattende mekanisering af landbruget. En ny højovn, risteovn og et mekanisk værksted blev bygget i 1820’erne. En cirka 300 meter lang lige kanal blev bygget fra den nuværende Herrgårdsdammen for at lede vandet videre forbi Nedre Mølle; kanalen er bevaret i sin helhed i dag.
En vigtig årsag til den gode udvikling af Breven Mølle i det 19. århundrede var den Västra Stammbana, som blev færdiggjort i 1850’erne. Hovedlinjen blev suppleret med en sidebane fra Hallsberg, som blandt andet gjorde det muligt at transportere malmen helt til Kilsmo station, 5 km nord for Brevens Bruk. I løbet af 1880’erne blev der bygget en smalsporet jernbane mellem Kilsmo og Breven. Møllen stod for transporterne med sine egne damplokomotiver. Sporet blev dog fjernet i 1940, og lokomotivremisen blev senere revet ned.
I begyndelsen af det 20. århundrede var det tid til, at møllen blev moderniseret igen. Højovnen blev genopbygget i 1903, og en helt ny risteriovn blev bygget i 1905.
Den faldende jernforretning efter Første Verdenskrig førte til en gradvis afvikling af jernværkets drift. I 1917 blev stangjernshammeren taget ud af drift, og højovnen blev lukket ned i 1933. Støberidriften fortsatte dog indtil 1980’erne. Så sent som i 1976 blev der bygget et helt nyt støberi, men forretningen blev aldrig rentabel og blev gradvist afviklet, og i 1986 blev forretningen lukket ned for altid.
De vigtigste erhverv for Brevens Bruk i dag er skovbrug, landbrug og ejendomsadministration.
Siden fideikommissarsystemet blev afskaffet i Sverige i 1960’erne, har ejendommen været forvaltet som et fideikommissært aktieselskab inden for Gripenstedt-familien. Johan Gripenstedt (1922-2009) var den sidste fideikommissær.
Bystad herregård ligger ved den nordlige del af søen Sottern og stammer fra det 14. århundrede. Godset fik hovedsageligt sit nuværende udseende i 1720’erne og er i dag et velbevaret eksempel på et senkaroliniskt gods.
Bystad var et herregårdsgods allerede i det 14. århundrede og blev beboet af Böghil van Hoo, der blev udnævnt til amtmand i Östra Närke i 1380. Det nuværende gods blev oprettet af amtmand Bror Andersson Rålamb ved århundredeskiftet. Hans søn Claes Brorsson Rålamb begyndte at bygge det senkaroliniske gods. Godset fik hovedsageligt sit nuværende design i 1720’erne.
Bystad og Brevens bruk bliver et fideikommis
I løbet af det 17. århundrede blev Brevens bruk indlemmet i Bystad. I 1778 blev Bystad og Brevens gjort til et fideikommis. I begyndelsen af det 19. århundrede blev godset drevet af Johan August Anckarswärd, som energisk moderniserede både jernværket og landbrugsdriften. Han blev efterfulgt af sin svigersøn, Johan August Gripenstedt.
Johan August og Eva Gripenstedt
Johan August Gripenstedt (1813–1874) var en af Sveriges vigtigste personligheder i sin tid. Han giftede sig med Eva Sofia Charlotta Anckarswärd (1819–1887) i 1842. Evas familie tilhørte de liberale kredse, der arbejdede for moderniseringen af Sverige, og Johan August blev således stærkt politisk involveret. I 1848 fik han en plads i regeringen, og han var finansminister fra 1856 til 1866. Han arbejdede for frihandel og var medvirkende til udbygningen af hovedjernbanenettet. Han ydede også et betydeligt bidrag til repræsentationsreformen, da stænderparlamentet blev afskaffet i 1866. Johan August Gripenstedts indsats i løbet af det 19. århundrede for at modernisere landet var af afgørende betydning for Sveriges udvikling til et velfærdssamfund senere i det 20. århundrede. Mens Johan August var involveret i landets ledelse og boede i Stockholm det meste af året, var det Eva, der forestod den daglige drift af deres ejendomme.
Hovedbygningen
Bindingsværksbygningen er bygget i to etager. De fleste af værelserne har bevaret fast inventar fra det 18. århundrede, herunder rokoko-kakkelovne på jernfødder og brystværnspaneler. I de nederste og øverste haller er væggene dekoreret med malerier fra det 18. århundrede, udført direkte på panelet.
Landbrugsbygningerne
Mange bygninger i gårdkomplekset er bevaret, herunder et toilet og et opbevaringsrum fra slutningen af det 18. århundrede, samt stalde, et vaskerum og en kusk- og forvalterbolig fra slutningen af det 19. århundrede. Gården har også et velbevaret opbevaringsmagasin fra slutningen af det 16. eller begyndelsen af det 17. århundrede. Bygningen blev brugt til opbevaring. Bygningstypen er yderst usædvanlig og den i Bystad er det eneste af sin slags i amtet. I hele landet findes der kun én direkte ækvivalent, byggningen i Björkvik, Östra Ryd sogn i Östergötland, som blev bygget i 1893 som en kopi på Skansen. Bystad herregård er en velbevaret og komplet senkarolingisk bygning fra 1720’erne. Bygningerne i det centrale gårdkompleks har en meget høj arkitektonisk og bygningsmæssig værdi. Sammen danner de et samlet og velkoordineret herregårdsmiljø.
I Brevens Bruk AB’s arkiver finder du lister over dokumenter vedrørende Brevens Bruk, Bystad fideikomiss, Nynäs slot og ejerfamilierne.
Virksomhedens/ejerens mål har været at indsamle og liste alle arkiver, der tidligere har været spredt, for at få samlet den økonomiske, kulturelle og sociale historie. Noget, der gør det lettere for både forskere og andre interesserede at skabe et billede af den historiske arv som Bystad og Brevens Bruk udgør.
Materialet giver ikke blot et økonomisk og historisk billede af et jernværk gennem mere end 300 års drift, men også et tilsvarende billede af det store skovbrug/landbrug der var forbundet med jernværket. Derudover belyser materialet levevilkårene for både ansatte og ejere gennem flere hundrede år.
Arkiverne består af 4 forskellige arkiver, der er katalogiseret og sorteret af forskellige institutioner. Arkiverne er omfattende, men naturligvis ikke helt komplette. Nye dokumenter vil også gradvist dukke op og blive tilføjet til listerne. De fleste dokumenter er fra det 19. og 20. århundrede, men der er også dokumenter helt tilbage fra det 16. århundrede. I alt dækker arkiverne cirka 250 meter reoler.
Ud over dokumenter indeholder arkiverne et stort antal kort, fotografier og film. Arkiverne er opdelt i 15 forskellige arkivarer.
Tryk her for mere information om indholdet i arkivet
Arkivet er tilgængeligt til forskningsformål i den forstand, at du på forhånd ved hvilke dokumenter du ønsker at se på.
Du får ikke adgang til selve arkivet, men vi tager de dokumenter du har bestilt fra arkivet, og placerer dem i et passende rum hvor du kan sidde og arbejde. Bomuldshandsker og en printer er tilgængelige.
Når du er færdig med dit besøg, returnerer vi dokumenterne til arkivet og låser døren bag dig.
Et forudbestilt besøg i arkivet koster 1000 SEK, som betales på forhånd. Hvis besøget varer mere end 2 timer, opkræves der yderligere 450 SEK/time.
Kontakt: bbab@brevens.se
